(Klik på billedet for at forstørre)

Evald Tang Kristensen
Foto: DFS
Fotograf: Anonym

Evald Tang Kristensen blev født den 24. januar 1843 i Nørrebjert ved Kolding, men voksede op på hedeegnen ved Viborg.

I 1858 kom han på lærerseminarium ved Grenå, hvorfra han tog sin lærereksamen i 1861.

Under de første år som lærer uddannede han sig til kirkesanger og det var gennem sit møde med den folkelige salmesang “kingotonerne”, at hans interesse for den folkelige musik vaktes.

I 1866 blev han lærer i Gjellerup, og hans indsamlingsvirksomhed startede her allerede året efter.

Sin første vise nedskrev han efter sin mor, og han opdagede, at de gamle folk på egnen kendte og kunne synge mange af de middelalderlige folkeviser.

Evald Tang Kristensen indsamlede i begyndelsen næsten udelukkende folkeviser og holdt sig til sin nærmeste hjemegn (Hammerum herred), men snart udvidedes interesseområdet til andre former for folkedigtning såsom eventyr, sagn, remser, gåder og ordsprog og også til skildringer af almuelivet i bredere forstand.

Også geografisk udvidedes virkefeltet gradvist, så det omfattede naboherrederne og senere hele Jylland. Indsamlingen i resten af landet var sporadisk.

Allerede i 1871 fik han udgivet sin første bog med et udvalg af sine optegnelser: Jyske Folkeviser og Melodier”, der senere kom til at stå som første af i alt 16 med fællestitlen “Jyske Folkeminder”.

Udover denne serie udgav han et stort antal bøger, mest samlinger med systematisk ordnede optegnelser. Specielt skal fremhæves “Et hundrede gamle danske Skjæmteviser”, der kom i 1901.

Evald Tang Kristensen var indsamler og forfatter (udgiver), ikke forsker, men han havde i hele sin samlertid et tæt, omend ikke altid gnidlingsløst samarbejde med forskere som Svend Grundtvig, Aksel Olrik og senere Hakon Grüner-Nielsen og Hans Ellekilde på Dansk Folkemindesamling. I en årrække var han på finansloven. Således at han fik statsstøtte til indsamlingerne og udgivelserne.

Hans indsats som musikindsamler blev imidlertid først sent anerkendt, efter at komponisten Andreas Peder Berggreen i 1871 kraftigt havde sat spørgsmålstegn ved hans evner til at sætte folkemusikken på noder. Først gennem Hakon Grüner-Nielsen og den australske komponist og koncertpianist Percy Grainger blev det klart, at hans optegnelser var både nøjagtige og pålidelige.